©  Foto:

Street art "Out in the Open" - Lonac - Dannebrogsgade 3

"Mornings" af Lonac finder du ude i Aalborg Vestby. Det er en hentydning til en fredelig og rolig morgen, men med en mørk baggrund og undertoner.

"Mornings" er Lonacs fortælling om tiden efter jordskælvet i Zagreb i 2020. Hårdt ramt af både Covid og naturens kræfter, så beretter maleriet om en stille og rolig morgenstund med en underliggende symbolik om sammenhold.

På maleriet ses en ung kvinde i sengen, tidligt om morgenen. Hun er helt alene, ser det ud til, men en diskret hånd er i gang med at hælde en kop kaffe op. Selv efter et langt og hårdt år er hun ikke alene.