©  Foto:

Læsø Seaside Golf Klub

Velkommen til Læsø Seaside Golfklub. 18 hullers golfbane, tæt på havnen i Østerby.

Total længde: 6577 m (hvid), 6053 m (gul), 5174 m (rød), par 74.

En smukt beliggende seaside bane, let kuperet, nogle huller nænsomt udlagt i åbent terræn med udsigt over Kattegat – her er vind og vejr virkelig i spil, andre huller spilles i skov. Moderne klubhus og restaurant med udsigt over Kattegat. Nu også med konferencelokale.

Banen er tegnet af Lars Andreasson og Henrik Jacobsen og åbnet i to etaper hhv. i 1995 og 1999. Klubben kan desuden tilbyde en 5 hullers par 3 bane (pitch & put), driving range og putting green.

Ø-GOLF 2023 – en turnering på fem danske øer

De fem øer, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø og Ærø, byder alle på smukt beliggende golfbaner med udsigt til havet og masser af plads. Igen i 2023 indbyder øernes golfbaner til turneringen Ø-GOLF! 

Spil golf på tre af de fem øer i 2023, få et sæt specialtrykte golfbolde og deltag i lodtrækningen om et golfophold på enten Læsø eller Fanø i 2024.

Ø-GOLF-turneringen kan spilles i dit helt eget tempo – du kan tage på et samlet ø-hop og opleve banernes forskelligheder eller du kan sprede besøgene ud over hele af 2022.

Læs mere om konkurrencen Ø-GOLF som er en del af projekt ØHigh5 støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Overnatning tilbydes i 24 lejligheder, som ligger placeret mindre end et kølleslag fra Kattegat og i direkte tilknytning til baneanlægget, 
se Læsø Golf Resort.