Enjoy Nordjylland

Hødalen

Hødalen Bed & Breakfast ligger fredeligt ved Øster Hornum i det bakkede Himmerland. Her får du en enkel base tæt på Hærvejen, Hornum Sø, Rebild Bakker og Rold Skov med naturen lige uden for din dør.

Min partner, Venner, Mig selv, Børn
Pige på strand
Støvring, Nordjylland
Bed & Breakfast
Foto: Mette Johnsen

Hødalen Bed & Breakfast ligger ved Øster Hornum i et fredeligt, landligt område, hvor det bakkede Himmerland sætter rammen om opholdet. Her kan du bruge stedet som base for dage med natur, bevægelse og ro. Aalborg ligger omkring 20 kilometer væk, mens Rebild Bakker, Rold Skov og Hærvejen kan nås på udflugter.

Bed & Breakfast ved Øster Hornum

Overnatningsstedet passer godt til dig, der foretrækker en enkel og uformel ramme frem for et stort hotel. Den landlige beliggenhed giver plads til at sænke tempoet efter en dag på farten, uanset om turen går gennem Nordjylland, langs Hærvejen eller til oplevelser i Rebildområdet. Hødalen er også et godt udgangspunkt for par, familier og mindre grupper, der vil kombinere natur og udflugter. Der er både enkeltværelser, dobbeltværelser og en feriebolig til rådighed med plads til 4 personer. 

Køkken

Med adgang til tekøkken kan du tilrettelægge måltiderne efter dagens planer. Her kan du tilberede et enkelt måltid, lave en kop kaffe eller gøre madpakken klar, før turen fortsætter gennem det nordjyske landskab. Det er også muligt at tilkøbe morgenmad til 60 kr. 

Vandring og cykling i Himmerland

Området omkring Hødalen indbyder til ture til fods og på cykel gennem et varieret og let kuperet landskab. Hærvejen fører dig ad en historisk rute gennem Jylland, mens Rebild Bakker og Rold Skov byder på skovveje, stier, bakker og åbne udsigter. Du kan planlægge både korte rundture og længere etaper, før du vender tilbage til de fredelige omgivelser ved Øster Hornum.

Hornum Sø og oplevelser i nærheden

I Øster Hornum finder du landsbyens gadekær og Hornum Sø, hvor en badetur kan blive et friskt indslag på en varm dag. Placeringen i Himmerland gør det samtidig oplagt at tage på udflugt til Rebild Bakker, Rold Skov eller Aalborgs kultur- og byliv. Kombinationen af natur tæt på overnatningsstedet og flere udflugtsmål inden for overskuelig afstand gør Hødalen til en rolig base for et ophold i Nordjylland.

Priser og betaling 

Priserne går fra 300 kr. pr. nat. og afhænger af om du overnatter i et enkeltværelse, dobbeltværelse eller feriebolig. Priserne inkluderer sengelinned og håndklæde. Betalingen foregår kontant på stedet. For at booke en overnatning foregår det telefonisk. Alice træffes bedst mellem 9-10 i hverdage.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Prisniveau
  • Dobbeltværelse: < DKK 450

Find vej

Nihøjevej 30

9530 Støvring

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Destination NORDinfo@destination-nord.dk