©  Foto:

Foredrag: D-dag med danske øjne ved Jakob Tøtrup Kjærsgaard

På årsdagen for Danmarks besættelse sættes der fokus på de danske krigssejlere og deres afgørende indsats under Anden Verdenskrig og ved invasionen i Normandiet.

Den 9. april 2026 fortæller historiker Jakob Tøtrup Kjærsgaard historien om de danske krigssejlere under Anden Verdenskrig. Omkring 6.300 danske søfolk sejlede i allieret tjeneste, og tæt ved 1.100 mistede livet.

Mere end 800 danske krigssejlere deltog i forberedelserne til D-dag og invasionen i Normandiet i 1944, hvor handelsflåden spillede en afgørende rolle for transport af tropper, materiel og forsyninger.

Foredraget giver også indblik i krigssejlernes vanskelige hjemkomst og den sene anerkendelse af deres indsats. Med afsæt i foredragsholderens arbejde ved Utah Beach Museum fortælles, hvordan Danmark i dag er blevet en del af de officielle mindehøjtideligheder i Normandiet.