Fodboldspilleren Henning Jensen Plads og skulptur
Fodboldspilleren Henning Jensens Plads og skulptur på Stigsborg i Nørresundby.
Henning Jensens Plads og skulptur på Stigsborg er en varm hyldest fra barndomsklubben i Nørresundby til hele Danmarks "Fodboldengel". Via Hennings eventyrlige og atypiske karriere i storklubberne Borussia Mönchengladbach, VFL, Real Madrid CF, AFC Ajax Amsterdam, AGF af 1880 – samt på det danske fodboldlandshold - manifesterede han sig som én af Danmarks allerbedste fodboldspillere gennem tiderne!
Da Henning Jensens Plads blev indviet og Franco Turchis bronzeskulptur blev afsløret den 17. august 2023, under stor festivitas med gæster fra ind- og udland, inkarnerede Señor Jensen fans og fodboldentusiaster fra nær og fjern, afsluttede Morten Bruun - kendt fodboldekspert og -analytiker på TV 2 – den officielle talerække med en personlig og gribende hyldest om og til fodboldlegenden fra Nørresundby med ordene: ”Når alt det andet er glemt, skal vi huske Henning Jensen for hans vidunderlige talent og forunderlige indre styrke, der skabte den bedste fortælling om en dansk fodboldspiller nogensinde. Tak til dig, Henning Jensen, for alt det, du gav til alle vi andre.