©  Foto:

Bjergkæden Jyske Ås

I Danmark findes der da ikke bjerge? - Vent, eller gør der? Det gør der rent faktisk!

Tag turen op i de højere luftlag - Bestig Bjerge har registreret hele 21 danske bjerge på over 100 meter over havets overflade. Altså ikke en tur for dem der er bange for højder!

Eller måske alligevel? Skønne, dejlige Danmark inviterer på oplevelser i højderne. På Jylland og Fyn finder man bakketoppe med udsigter over bakker og dale, skovstrækninge, søer og åer. En bænk på toppen inviterer til stille refleksion, eller en sjov sti lokker til flere oplevelser. 

Hvert bjerg, der er med i BestigBjerge.dk, er forsynet med 2 tre-cifrede talkoder - én nær P-pladsen ved begyndelsen af turen, og én nær toppen. Skiltene med talkoderne er grønne metalskilte med Bestig Bjerges logo. Skiltene er gemt lidt, for det skal jo ikke være for nemt at knække koden til at blive en rigtig bjergbestiger på dansk! Kig bag på stolper eller skilte og under bordplader og bænkesæder eller lignende - så finder du snart ud af fidusen.

Når du har fundet de to talkoder kan du enten tage dem med hjem til din computer, eller du kan benytte din smartphone på stedet. Du går ind på BestigBjerge.dk og finder registrerings-siden. Her skal du indtaste et valgfrit bjergbestigernavn og en personlig e-mailadresse. Det er e-mailadressen som er vigtigst at huske, når du næste gang går ind på BestigBjerge.dk og registrerer dig som bestiger af et andet bjerg. Så kan hjemmeiden nemlig holde øje med, hvor mange højdemeter, du efterhånden samler sammen.

Når du har besteget alle bjerge, der er med i BestigBjerge, så bliver dit bjergbestigernavn vist i Hall of Fame. Her finder du kun de mest ihærdige bjergbestigere - og du skulle jo gerne være imellem. Men vær opmærksom! Selvom du er kommet i Hall of Fame, så vil nye bjerge i BestigBjerge-familien betyde, at du igen må på farten for at bevare din plads i Hall of Fame.

Besøg BestigBjerge før du kaster dig ud i naturens skønne oplevelser og læs om hvordan du kommer i Hall of Fame.

 

Bjergkæden Jyske Ås

Vor lokale bjergkæde kaldet Jyske Ås i Dronninglund Storskov omfatter 6 toppe med i alt 232 højdemeter og byder på en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Langs den 6 km lange spændende vandrerute møder du varieret, kuperet og åndeløst smuk natur.

Se kort og brochure over Bjergkæden Jyske Ås

 

Knøsen er med sine 136 meter bjergkædens højeste punkt, Vendsyssels højeste punkt og Danmarks 5. højeste. Fra Knøsen er udsigten indhyllet i træer.

Få meters afstand fra Knøsen finder du dog et smukt udsigtspunkt med en bænk, hvor den storslået udsigt over Dronninglund Storskov og Jyske Ås kan nydes. Knøsen er et yndet udflugtsmål for både erfarne og nye vandrere.

Historien om Knøsen

Knøsen er oprindeligt en Bronzealderhøj og stammer fra ca. år 1000 f.Kr.

Sagnet fortæller om en herremand, der hed Knar og hans svend Knøs. Når de var oppe i skoven og se over landskabet, tog Knar den højeste top, mens Knøs måtte nøjes med den mindre. Der hersker derfor tvivl om hvorvidt Knøsen oprindeligt har heddet Knaghøj - og omvendt. Knøsen kan måske oprindeligt have været den mindre kæmpehøj 35 meter øst for, som i dag hedder Knaghøj. På skovens eget kort fra 1882 er på skrevet Knagbøi, ligesom på gammelt kort fra 1700-tallet.

Sagnet fortæller også om Knaghuskællingen, som boede på bakketoppen. Forfra så hun normal ud, men bagtil var hun hul.

Englænderne brugte Knøsen til at signalere fra i årene efter 1807.

Omkring 1902 byggede Lodberg, Flauenskjold og Rasmus et mølletårn på Knøsen. Tårnet stod til 1930, da der byggedes nyt tårn. Dette tårn solgtes i 1939 til Geodætisk Institut, men blev revet ned kort efter krigens udbrud af hensyn til tyskerne.

Praktiske oplysninger

Udgangspunktet for at bestige Knøsen er P-pladsen vest for Storskovvej og den nye festplads. Læs mere om bakkerne i Jyske Ås' forløb på Bestig Bjerges hjemmeside

 

Knøsens "lillebror" Knaghøj er ligeledes et højdedrag beliggende på den vendsysselske højderyg Jyske Ås og en del af bjergkæden. Knaghøj måler 127 meter.

Fra Knaghøj er der en meget betagende udsigt over den smukke natur omkring Dronninglund Storskov og Jyske Ås.

Historien om Knaghøj

Sagnet fortæller, at der engang boede en kvinde ved navn Knaghuskællingen og hendes søn på Knaghøj. Knaghuskællingen så almindelig ud forfra, men bagfra var hun hul. Hendes søn kaldet Trolden så sig gal på Gammelkirken i Thorup, fordi klokken i tårnet ringede morgen, middag og aften, og minsandten også søndag formiddag, hvor Trolden skulle sove længe. Derfor tog han en dag en stor sten og gik op på Knaghøj. Han tog sigte og kastede - men nej, han tabte den, så den røg skråt bagud. Stenen ligger den dag i dag inde i Storskoven, kaldet Troldestenen.

Da hans mor, Knaghuskællingen opdagede dette, lagde hun ham til patten i syv år. På nudansk betyder det stuearrest.

Årene gik, og sønnen blev i tidens løb ikke mindre træt af kirken. Da hans mor igen slap ham løs, fandt han tre sten. Han tog dem op på højen og prøvede igen at ramme kirken. Den første ramte på Spejdercentret Thorup Hede og kaldes Den Grå Ko. Hvis man ser efter, kan man stadig se håndaftrykkene på stenen. Den anden ramte ved Ringsted, et markområde sydøst for Thorup. Den tredje sten slog kirken ned og trillede vesterud til Wolle Peters hus. Kilde: Spejdercentret Thorup Hede (http://www.thoruphede.dk/index.php?id=117)

Praktiske oplysninger

Knaghøj er 127 meter høj og kan bestiges af både nye og erfarne vandrere.

Parkering tilgængeligt vest for Storskovvej.