Det sker i september

Foto: Kjetil Løite

September i Nordjylland byder på et væld af spændende events for alle interesser. De kulturelle og kreative kan glæde sig til kunstudstillinger, kreaworkshops og kammermusikfestivallen, mens mad- og vinelskere kan nyde lokale foodie-events. For de natur og sportsglade er september spækket med alt fra sanketure til motionsløb. Børnene kan glæde sig til masser af sjov og nye oplevelser

Kunst og Kultur Gif

1-7. sept. Verdensmålssugen i Frederikshavn – Oplev et væld af spændende aktiviteter til verdensmålsugen i Frederikshavn. Bl.a.  Genopdag din garderobe med Laura Lavad  d. 3 september kl. 19. Sted: Frederikshavn bibliotek

6-8. sept. Kom til Dansekraft festivallen i Aalborg. Velkommen til Nordjyllands første internationale dansefestival - uanset om du er prof eller amatør, tilskuer eller deltager! Festivalen foregår primært i og omkring Nordkraft i Aalborg.

5. sept. kl. 19.00 The Comedy Store Gala - AKKC Du kender det måske som en del af Drivhuset, men denne gang har AKKC slået det kendte internationale standup-koncept sammen med deres nye, internationale comedyfestival! Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter

7.-14. sept. World Firefighter Games Aalborg  3.000 brandmænd og ledsagere fra hele verden vil indtage Aalborg for at dyste i mere end 40 idrætsdiscipliner. Legene har været afholdt siden 1990. Ambitionen om at skabe et arrangement, hvor idræt, fællesskab og unikke oplevelser er i højsædet.  Sted: Aalborg midtby

13-15. sept. kl. 15.00- Kom til Bæredygtighedsfestivalen i Vendsyssel. Det er i år 10-års jubilæum for Bæredygtighed Vendsyssel. Festivalen bliver i år afholdt 13-15 september i Rhododendronparken med aktiviteter både i parken, de gamle PN-bygninger, det nye Museum for Forsyning og Bæredygtighed og den Runde Pavillion. Sted: Brønderslev

12. sept. - 9 okt. Vildanden – Aalborg teater “Vil du kende sandheden, selv om den gør ondt?” Oplev Vildanden af Henrik Ibsen. Et selvkritisk drama, hvor den nådesløse sandhedssøger, Gregers Werle, bare spreder ødelæggelse blandt de mennesker, han forsøger at oplyse. Sted: Aalborg Teater

12. sept. - 19. jan.  Oplev den Senegalesisk fotograf Omar Victor Diop (f. 1980) betagende iscenesatte portrætter, der genfortæller afgørende øjeblikke i sorte menneskers historie. I denne udstilling præsenteres 50 af hans storslåede værker. Sted: Kunsten Aalborg

19-22. sept. Aalborg Kammermusikfestival byder på en række unikke koncertoplevelser med klassisk musik i fokus. Festivalen, som er en nyetableret begivenhed, har til formål at skabe en dybere forbindelse til den klassiske musik og fremme dens mangfoldighed. Oplev bl.a. anerkendte ensembler som Mira Kvartetten på KUNSTEN Sted: Aalborg centrum

25. sept. kl. 14  Demenskor i Musikkens Hus. Koret, ledet af musikterapistuderende, tilbyder et trygt og inspirerende fællesskab for demensramte og deres pårørende, hvor musik skaber glæde og sammenhold. Sted: Musikkens Hus

Gastro Gif

22. aug. – 01. sept  Nordjysk Madfestival Glæd dig til en madfestival fyldt til randen med gode, lokale råvarer og unikke madoplevelser, rundt i hele Nordjylland.

31. aug. - 01. sept. Økologisk Høstmarked 2024  Høstmarkedet på Lille Østergaard byder på en bred vifte af aktiviteter og oplevelser. Du kan besøge dyrene, tage en tur i hestevogn, nyde snobrød, hoppe i halmen, udforske vores smukke blomsterhave, og gå en tur ved de maleriske søer, vi har skabt. Der er også spændende boder med lokale produkter og værksteder, hvor du kan se håndværk i aktion. Sted: Lille Østergaard Økologi, Amborgvej 56, 9700 Brønderslev.

03 sept. kl. 10:00 Skagens snapseurter. På turen samler vi urter til en rigtig Skagen snaps, snakker opskrifter og smager blandt andet på museets nyeste kryddersnaps. Undervejs ser vi også på andre af hedemosens karakteristiske planter. Pris: 60 kr. Sted: Naturhistorisk Museum Skagen

08. sept. kl. 11:00-13:00 Kom til Vinyoga på Guldbæk Vingård. En unik oplevelse, der foregår mellem vinrækkerne og ovenpå vinrødderne, hvor du får mulighed for at blive yoga guidet og samtidig nyde smagen af de særlige vindruer, der dyrkes på stedet.

15. sept. kl. 13:00-16:00 inviterer Pier 5 i samarbejde med Penny Lane til Afternoon Tea. Her kan du glæde dig til en magisk kombination af lækre kager og unikke te-cocktails, som Pier 5's VAERFT cocktailbar står bag. Sted: Pier 5 Hotel

16. sept. kl. 12:00-15:00 Madlavning over bål.  Deltag i en hyggelig eftermiddag, hvor bålet tændes og vi tilbereder Vikingegryde og bagte æbler. Arrangementet henvender sig til borgere med demens og pårørende. Medbring: drikkevarer og tøj efter vejret. Sted: Grindsted Plantage

19. sept. kl. 17:00 Bøf, Brøl og Bordeaux. Bangsbo Dyrehave om efteråret er en oplevelse, med de smukke skove og de store hjorte der brøler i skumringen. Kom med på en vandretur med efterfølgende spisning. Sted: Skovhuset Bangsbo
 
22. sept. kl. 11:00-14:00 Kokkeskole med Rundt om Bålet er Ven med Havet og inviterer dig med til en nærværende og lærerig oplevelse, hvor du i fællesskab med de øvrige gæster vil blive klogere på bålkokkens bedste tips og tricks til, at tilberede havets friske fisk og skaldyr. Sted: Hou Mole

Outdoor Gif

7. sept. kl. 09:00 Vandretur med fodslaw gennem Jyske Ås - Denne tur i den smukke Jyske Ås er en ført vandring og har distancer på 7, 21 og 28 km. Turen gennemføres i et tempo, som passer til terrænet. Sted: Naturskolen Lunken, Håndsbækvej 144, 9740 Jerslev J

7.-8. sept. Så er det ud under åben himmel til Nat i Naturen. Mørkeleg, stjernekiggeri, bålhygge, på jagt efter dyrelyde - eller vil du bare gerne krybe i soveposen og lægge dig til rette i hængekøjen, teltet eller shelteret? Find et arrangement nær dig Sted: Hele Nordjylland

08. sept. Kl. 10:00-12:15 Kom med på 3 km Sankekursus i sensommeren. Sensommeren og det tidlige efterår er tiden, hvor naturen er et overflødighedshorn af lækre bær, nødder, svampe og urter. Sted: Professorens Plantage Sæby

8 sept. kl. 12:00-13:30 se skagens hemmelige steder på cykel. Kom med på en guidet cykeltur og se nogle af Skagens hemmelige steder. Undervejs fortæller guiden om de mange spændende historier, der knytter sig til de udvalgte steder både i Skagens historiske bydele og i det omgivende landskab. Sted: Kystmuseet Skagen

11-21 sept. Find kreativiteten frem med et Ravkursus i Frederikshavn. Kurset består af 3 mødegange. Sted: Knivholt Hovedgård Frederikshavn

13-14. sept. kl. 16:00 IDRÆTSMØDET fejrer idrætten i 24 timer - fra 13. september kl. 16.00 til 14. september kl. 16.00. Her fyldes Aalborgs største Idrætscenter GIGANTIUM med mange gratis og eksklusive aktiviteter, oplevelser og rekordforsøg mm. Sted: Gigantium Aalborg

15. sept. kl. 13:30-15:30. Kongeørn og kryddersnaps. Ta´ med på en guidet tur i egen bil i Mellemområdet – også kendt som Elgenes Land.  Via din bilradio kan du høre hvad guiden fortæller undervejs på turen og nyde en lille en under åben himmel.  - guidet tur i egne biler - Sted: Lille Vildmose Centret

20-21 sept. kl. 08:00-15:00 - March mod ensomhed. Vil du støtte kampen mod ensomhed? Så kan du være med, når Patrick Cakirli møder vores kommune på sin årlige March Against Loneliness. Sted: Rådhuset, Hobrovej 88, Støvring

23-28 sept. Kom til Læsø Kite Camp. Campen afholdes fra torsdag til søndag og byder som sædvanlig på hygge og forhåbentlig fede surf dage. Sted: Læsø

21. sept. kl. 10-14 skøjtebanen åbner for alle  På lørdage og søndage vil du fra 21. sept.  kunne tage en tur på isen i Gigantium. Entré 20 kr. for børn/voksne - Leje af skøjter 35 kr. for børn/voksne. Sted: Gigantium Aalborg
 

Børneoplevelser Gif

6.-8. sept. kl. 10:00-17:00 Kom og oplev Naturens Uge med Temaet er “Vildt tæt på”. på Nymarksminde farmpark. Vi tror på, at ved at bringe jer “Vildt Tæt På” de mindste medlemmer af vores naturlige verden, kan vi inspirere en livslang kærlighed og respekt for miljøet. Sted: Nymarksminde, Vestvej 91, 9310 Vodskov

4,11,18 og 25 sept. kl.:15.30-17:30  Gå til arkitektur med din yndlingsvoksen på UTZON Er du cirka 10-14 år og interesseret i arkitektur, design og fremtidens bæredygtige byggematerialer? Og vil du dele denne interesse med en voksen i dit liv – for eksempel din far, mor, bedstefar eller mormor? Så vær med på vores helt nye 6-ugers Utzon Arki-Lab undervisningsforløb for 1 barn + 1 voksen! Sted: Utzon Center Aalborg

7-8 sept. kl. 13:00 Kom og vær med når Hr. Skæg i Fårup præsenterer VERDENS BEDSTE DAG ! Sted: Fårup Sommerland

14. sept. kl. 10:00-15:00 Kom til Tegneworkshop for børn i Skagen. Mød en professionel tegneserieskaber og få fede tegnetricks, når vi inviterer til tegneworkshop og sætter fokus på det fantasifulde liv under havets overflade. Sted: Skagens Bibliotek

14-15 sept. kl. 10:00-16:00 Tag børnebørnene med til Bedsteforældreweekend i Aalborg Zoo. I denne weekend kan bedsteforældre tage et barnebarn gratis med i Aalborg Zoo.  I kan bl.a. besøge skoletjenesten, deltage i  tegneworkshop og opleve Mikkel Sortemos på Zoofariscenen. Hver bedsteforældre kan tage et barnebarn gratis med for hver årskort eller hver betalende. Sted: Aalborg Zoo

21. sept. kl. 14:00-15:30 Kom til Familierundvisning: Magisk medicin i det gamle apotek – Aalborg. I næsten 350 år lå der et apotek i stueetagen af Jens Bangs Stenhus. Nu kan far, mor og børn gå på opdagelse i det gamle apotek til en særlig familierundvisning blandt sjove krukker og flasker, som gemmer på magiske miksturer og salver. Sted: Jens Bang Stenhus Aalborg

29. sept. 9:30-12:00 Kom og vær med helt tæt når vi flår et krondyr i Lille Vildmose Centret Centrets naturvejleder fortæller om hjortens levevis, skind og gevir, og der laves lækre smagsprøver på grillen. Børnene har mulighed for at komme helt tæt på og få stillet deres nysgerrighed. Sted: Lille Vildmose Centret

Lille Vildmose

Det sker i oktober

Foto: Nicolas Cho Meier