Grenen

Turisme: Skagen er blevet et populært rejsemål for tyske turister

16.3.2024
Foto: Csaba Labancz

Overnatningstallene fra Danmarks Statistik tegner et tydeligt billede af vækst i overnatningstallene i Frederikshavn Kommune. Særligt iøjnefaldende er en stor vækst i tyske turister, der er så markant, at man må justere det historiske kendskab til turister i området. 

Set over en femårig periode har der konkret været en stigning i antallet af overnatninger i Frederikshavn Kommune på ca. 10 %. 

- Sammenlignet med 2019 lander 2023 et rigtig godt sted alt taget i betragtning, siger direktør i Destination NORD, Tonny Skovsted Thorup. – Særligt tre ting kendetegner 2023, når vi dykker ned i tallene: Der ses en flot vækst på 10 % over hele linjen, det tyske marked er i stærkest vækst, og så er der rigtig gode takter i forhold til at brede sæsonen ud, som vi arbejder målrettet videre med. Det er noget med at se anderledes på målgrupperne, end man historisk har gjort, og det er der altså rigtig gode perspektiver i.

Der var nemlig fremgang i overnatningstallene alle årets måneder 2023, hvis man ser bort fra den rekordvåde juli, og det er selvfølgelig meget positivt, at væksten også ligger uden for hovedsæsonen. I de første kolde måneder af 2024 (januar og februar) er der også allerede en lille stigning sammenlignet med rekordåret ’22. 

Feriehuse er særligt populære
Feriehuse, campingpladser og hoteller tegner sig hver for ca. en tredjedel af overnatningerne i Frederikshavn Kommune, og der var fine tal i 2023 på alle tre overnatningsformer. Men især feriehusovernatning er populært – her er overnatningstallene på tværs af nationaliteter siden 2019 steget med 21 %, mens overnatninger på campingpladser og hoteller hver er steget med ca. 11 %.

Flere tyskere vil nordpå
Særligt er det bemærkelsesværdigt, at der ses en markant stigning i tyske overnatninger, både i hele Frederikshavn Kommune og i Skagens-området isoleret – selvom det langt fra var den bedste sommer vejrmæssigt. Siden 2019 har Marked Tyskland haft en fremgang på 42 % målt på overnatninger for hele kommunen.

Ser man isoleret på Skagens-området (opgøres hos Danmarks Statistik som Skagen og Ålbæk) er Sverige og Norge historisk to store markeder. Imidlertid er der nu tilbagegang på begge. Over årene er gæstesammensætningen altså ved at ændre sig.

Til gengæld ses også her lokalt en stor vækst i tyske overnatninger, som sammen med en lille stigning i danske gæster trækker det samlede overnatningstal op over normalåret ’19 på trods af nedgangen i skandinaviske gæster*.

**Feriehuse er af statistiske årsager ikke medtaget. 

- Citat Rikke Gandrup: Kan hun genkende billedet, og forudser hun en mere blandet gæstesammensætning i Skagen? Skal vi til at kigge mere på Tyskland og andre markeder, hvor vi traditionelt har haft meget fokus på Danmark og Norge?

GL. Skagen

Foto:Destination Nord

- Vi arbejder stadig målrettet på at vinde de nordmænd tilbage, som vi har savnet de senere år – men der er noget særdeles positivt i, at gæstesammensætningen er mere blandet, fordi det giver os nogle bedre muligheder for at brede sæsonen ud. Fx har vi haft besøg af et hollandsk campingprogram i Skagen, og vi arbejder også på andre up-and-coming markeder, der supplerer de gæster, vi allerede har. Vi begynder at se europæere komme herop fra langt længere sydpå end tidligere, så der er bestemt noget positivt at arbejde med her, siger Tonny Skovsted Thorup.

Proportionelt er de tyske turister en langt større gruppe end de norske og svenske. Antallet af tyske overnatninger er ca. 2,5 gange så stort som det norske og ca. 4,5 gange så stort som det svenske.

I august 2023 var der lige så mange tyske som danske overnatninger i Frederikshavn Kommune, og det voksende tyske marked er en tendens, der ser ud til at fortsætte i 2024. 

Marie Hammershøy Boye
For yderligere information, kontakt venligst:

Communication Manager

mhb@destination-nord.dk