
Opstartsmøde i Netværk for gæsteservice
Turister, der besøger hoteller, campingpladser, restauranter, attraktioner mv. i Destination NORD skal have en god, samlet oplevelse af at blive taget godt imod. Derfor samler vi turismebranchen om en styrket indsats for den gode gæsteservice.
Det nye gæsteservice-netværk har til formål at sikre videndeling, erfaringsudveksling og samling og værdiskabende initiativer på tværs af fagområder og geografi i destinationen.
Deltagerne i netværket får også mulighed for at drøfte konkrete udfordringer og finde fælles løsninger.
Endelig er det ambitionen, at gæsteservice-netværket skal styrke mersalg og krydssalg mellem besøgssteder i destinationen via anbefalinger og kvalificeret gæsteservice. Turister i destinationen skal få lyst til at udforske endnu flere steder for at sikre en bedre oplevelse og mere gæsteudveksling. Samtidig skal gæsterne blive inspireret til genbesøg.
Netværket mødes første gang fredag den 16. maj kl. 9 til 11 på Kystmuseet Bangsbo i Frederikshavn og samme dag kl. 13 til 15 på KUNSTEN Museum of Modern Art i Aalborg. Alle, der arbejder med gæsteservice inden for turismesektoren i Destination er velkomne.
Program for mødet på Kystmuseet Bangsbo i Frederikshavn
09:00 – Velkomst og morgenmad v/ Destination NORD
09:05 – Bordet rundt, kort præsentationsrunde
09:15 – Oplæg fra tre aktører
• Nordjyllands Kystmuseum
• Kunsten + Utzon Center
• First Camp Råbjerg Mile
09:45 – Netværk og pause
(Deltagerne opfordres til at medbringe materiale – fx brochurer, flyers, fribilletter – til deling på et fællesbord)
10:20 – Oplæg: Formidling og oplæring i gæsteservice v/ Nordsøen Oceanarium
10:45 – Destination NORDs gæsteserviceplan for sommeren
Indsigt i turistværterne og turistkontor i Skagen
10:55 – Afsluttende bemærkninger og fælles dialog
Opsamling, åbent input og ønsker til næste møde
11:00 – Tak for i dag
Tilmeld dig mødet i Frederikshavn her
Program for mødet på KUNSTEN i Aalborg
13:00 - Velkomst v/ Destination NORD
13:05 - Bordet rundt, kort præsentationsrunde
13:15 - Oplæg fra 3 aktører
- Kunsten + Utzon Center
- KOMPAS Hotel
- Nordjyske Museer
Kl. 13:45 – Netværk, pause og kaffe/kage
(Deltagerne opfordres til at medbringe materiale – fx brochurer, flyers, fribilletter – til deling på et fællesbord)
Kl. 14.15 – Den gode gæsteoplevelse v/ lektor Luigi d'Ambrosio fra UCN
Kl. 14.45 – Destination NORD’s gæsteserviceplan for sommeren
Indsigt i turistværterne – herunder pop-up-samarbejde med Aalborg City og Kunsten/Utzon
Kl. 14.55 – Afsluttende bemærkninger og fælles dialog
Kl. 15:00 – Tak for i dag