
Studentermedhjælper til Destination NORDs team for destinationsudvikling
Som Destination NORDs nye studentermedhjælper i teamet destinationsudvikling får du et spændende og lærerigt studiejob, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med bl.a. understøttelse af større og mindre udviklingsprojekter og koordinering af forskelligartede events.
Drømmer du om at udvikle din faglighed inden for projektledelse og eventorganisering i praksis? Kan du se dig selv som en del af et team, der har høj faglighed, ambitiøse mål og store visioner – hvor der er godt fællesskab og højt til loftet? Er du ovenikøbet struktureret, god til at bevare overblikket og trives med alsidige opgaver? Så er du lige den, vi leder efter!
Arbejdet i Destination NORD er præget af en flad struktur, hvor humøret er højt, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor vi hele tiden udfordrer os selv og hinanden for at nå vores høje ambitioner. Hvis det lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.
Opgaver:
- Bidrage til at planlægge, koordinere og eksekvere destinationsudviklingsprojekter med udgangspunkt i destinationens strategi og handlingsplan for 2025. Her arbejder vi bl.a. med destinationens turismeprofil, nye eventkoncepter og fremmelse af helårsturisme.
- Understøtte planlægning af forskellige events, såsom studietur, netværksmøder, workshops o. lign.
- Bidrage med håndtering og koordinering af kommunikationsopgaver, researchopgaver og indhentning af oplysninger og opdatering af aktiviteter på enjoynordjylland.dk – herunder Destination Nords juleunivers.
- Bidrage løbende til forskellige ad hoc-opgaver i destinationsudviklingsteamet.
Vi leder efter dig, der
- er i gang med en relevant uddannelse inden for turisme, forretningsudvikling, projektledelse, virksomhedskommunikation eller lignende og har minimum et år tilbage af dit studie.
- har lyst til at tage ansvar og koordinere – måske har du allerede snuset lidt til projektledelse og kan lide at få ting til at ske i praksis.
- har erfaring med at arbejde med afvikling af events og beholder roen og overblikket, også i travle situationer.
- er god til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk.
- Du er typen der arbejder struktureret- og du venter ikke nødvendigvis på at blive spurgt, hvis du selv kan se, hvad der skal til. Du byder ind med idéer, stiller spørgsmål og er ikke bange for at prøve dig frem.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen som studentermedhjælper er med start den 1. juni 2025. Stillingen er på min. 8 timer m ugen og timelønnet. Da Destination Nord har kontor både i Aalborg og Skagen, kan stillingen som udgangspunkt udføres fra begge steder.
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist den 15. maj 2025 søg stillingen ved at sende en e-mail til job@destination-nord.dk med emne ”Ansøgning - Studentermedhjælper Destinationsudvikling”, bestående af en kort motiveret ansøgning samt et CV.
Vi holder samtaler i uge 21
Yderligere information:
Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte Julie Holm Nielsen, Business Developer på jn@destination-nord.dk
Om os:
Destination NORD er en af Danmarks største destinationsselskaber, der beskæftiger sig med Kyst- og Naturturisme, Storbyturisme samt Erhvervs- og Mødeturisme. Vores formål er at skabe vækst og jobs i turisme- og oplevelsesbranchen. Vi er en ung organisation med pt. 17 faste medarbejdere, og du får mulighed for at sætte dit præg på egen fremtid og vores projekter, kultur og daglige arbejde. Vi lægger vægt på tillid, ansvar, højt humør tilsat en professionel tilgang og højt fagligt niveau.