
Direktør for Destination NORD – Sæt retningen for turismen i Nordjylland...
Er du en visionær leder med politisk forståelse, strategisk overblik og evner at samle mange forskellige aktører om et fælles mål?
Hos Destination NORD handler strategisk lederskab om at kunne se det store billede, tænke langsigtet og skabe sammenhæng mellem vision og handling. Det kræver, at du kan navigere i komplekse landskaber, vurdere muligheder og risici og samtidig engagere, inspirere og sætte retning på tværs af kommuner, erhvervsliv og turismeaktører.
Vil du stå i spidsen for én af Danmarks største og mest ambitiøse turistdestinationer?
Om Destination NORD
Destination NORD er det officielle destinationsselskab for Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø kommuner. Vi er sat i verden for at skabe bæredygtig turismeudvikling i stærke samarbejder og partnerskaber med private og offentlige aktører. Konkret arbejder Destination NORD med destinationsudvikling, tiltrækning af kongresser, konferencer og sportsevents samt gæsteservice i verdensklasse. Under navnet Enjoy Nordjylland skaber vi national og international markedsføring og PR.
Din rolle som direktør
Som direktør bliver du den synlige leder og drivkraft, der både samler og inspirere alle omkring Destination NORD og vores vision og arbejde. Du kommer til at indtage en central rolle i at udvikle organisationen i tæt samarbejde med kommunerne, bestyrelsen, de kommercielle partnere samt en bred gruppe af erhvervsaktører.
Du bliver en rollemodel, der skaber engagement og retning, og dine nøgleopgaver bliver at:
- Levere synlig og daglig ledelse, der sikrer en fælles retning i teamet og de fastsatte mål på tværs af organisationens funktioner
- Være det tydelige ansigt udadtil for Destination NORD og de kommercielle partnere overfor både samarbejdspartnere, erhvervsliv, ejere og medier
- Forankre strategien i organisationen, de kommercielle partnere, erhvervslivet og kommunerne med fokus på løbende tilpasning og opbakning kombineret med sikring af en synlig lokal forankring af iværksatte initiativer
- Facilitere et bredt, forpligtende samarbejde via bestyrelsen og partnerskab, hvor erhvervslivet, de kommercielle partnere og kommunerne er repræsenteret
- Bidrage til strategisk udvikling på tværs af alle forretningsområder
- Sikre en bæredygtig finansiering via effektiv dialog med stakeholders og målrettet fundraising
- Drive en professionel og effektiv organisation med fokus på optimal udnyttelse af ressourcerne og økonomisk ansvarlighed.
Hvem er du?
Du er en naturlig frontfigur, en synlig, samlende og inspirerende leder, der trives godt i spændingsfeltet mellem strategi, samarbejde og politisk virkelighed. Du motiveres af at skabe resultater sammen med andre og formår at få både medarbejdere, de kommercielle partnere, kommuner og bestyrelsen med på din rejse.
Du kan bidrage med indsigt i eller forståelse for ledelse af en politisk styret organisation og samtidig balancere mellem mange interesser uden at miste fokus. Du ved, hvordan man driver en organisation med høj faglighed og en stærk kultur samtidig med at du kan dokumentere resultater fra projekter med mange aktører og gerne inden for turisme, kultur eller oplevelser.
Du har flair for økonomi og fundraising og du ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Du forstår, hvordan du styrker fundamentet for både daglige indsatser og langsigtet udvikling kombineret med dit blik for både strategi og driftsøkonomi.
Som person er du indehaver af en tillidsvækkende, tydelig og lyttende adfærd. Du leder med nærvær og en klar retning samtidig med at du skaber energi og engagement omkring dig. Du arbejder struktureret, målrettet og kommunikerer klart, både internt og eksternt og ikke mindst i de politiske og erhvervsmæssige interessenter.
Du har en relevant uddannelsesbaggrund og stærke IT-kompetencer (herunder Excel og PowerPoint), og du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk – og gerne lidt tysk. Det er en forudsætning, at du er bosiddende eller ønsker at bosætte dig i Region Nordjylland.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs organisation i vækst og forandring, hvor du kommer til at indgå i et netværk bestående af de øvrige Destinationsselskaber i Danmark.
Du får muligheden for at sætte dit helt eget aftryk, arbejde med engagerede kolleger og samarbejdspartnere samtidig med at du bidrager til at forme fremtidens turisme i Nordjylland.
Turismen er i rigtig god vækst, men der er fortsat potentiale til meget mere – og her kan du være med til at skabe synlige resultater for erhvervslivet, som bakker op om udviklingen og Destination NORD.
Er du klar til næste skridt?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner, Birgitte Larsen på +45 2877 6426.
Yderligere information om virksomheden vil blive delt med de kandidater, som inviteres til samtale.
Grundet GDPR (persondataforordningen) modtager vi ikke dit CV via mail, men via linket i højre side. Ansøgningsfeltet vil løbende blive evalueret med en ansøgningsfrist den 22/7-2025.
Alle henvendelser behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Vi glæder os til at høre fra dig!