William er bager og ejer af Bread By Kærup. Han vælger altid den bedste kvalitet til og er passioneret omkring smage i særklasse. Det vil du helt sikkert opleve, så snart du åbner døren til hans butik i Vestbyen. Williams høje ambitioner inden for bagværk og kaffe har bragt ham landet rundt. Og hjem til basen i Aalborg henter han ny inspiration. William deler her fem steder, hvor du med garanti vil opleve Aalborgs charme og nærvær.
Hvis du er en ægte kaffeelsker, bør du slå vejen forbi Behag Din Smag. Helt nøjagtigt kan William anbefale dig en ”Pour over/V60” til at starte dagen på.
Nyd en frokost eller aftensmad fra La Bottega, som er en lille italiensk perle i Adelgade. Du kan eventuelt tage den med under armen og spise den i den hyggelige park ved Havnefronten.
Selvom Aalborg er en lille storby, er der faktisk også en masse natur. William elsker f.eks. at svinge forbi Jægeren og Lystfiskeren for at blive opdateret med det nyeste fiskegrej, og herefter kaste snøren i Limfjorden.