©  Foto:

Kildeparken

Kildeparken, eller ”Kilden” som den går under af de lokale, er en af Aalborgs ældste parker og lægger græs til aktiviteter året rundt. 

I parken findes der flere klassiske værker af kendte billedhuggere, foruden springvand, som besøgende til parken kan beundre, når de vandrer rundt i det naturskønne område tæt ved centrum. Parken er påbegyndt i 1802 og har status som Aalborgs første offentlige parkanlæg.

Begivenheder i Kildeparken

I Kildeparken er der også en meget populær friluftsscene, og specielt i sommerhalvåret afholdes der en række begivenheder af international karakter, som år efter år trækker besøgende fra hele verden. 
Blandt andet danner Kildeparken hvert år i maj rammen for Karneval i Aalborg. 

Parken er også et mødested for børn. Parkens moderne legeplads er et populært rejsemål for de små og hvert år i maj afholdes der i forbindelse med Karneval et separat børnekarneval.

De Syngende Træer

Som en del af Kildeparken er "De Syngende Træer", hvor store kunstnere siden 1987 har plantet træer efter at have gæstet Aalborg Kongres & Kultur Center. Flere af træerne kan aktiveres, så tonerne fra mange af de store kunstnere strømmer ud i parken. 

Blandt kunstnerne kan nævnes Cliff Richard, Elton John, Andrea Bocelli, John Cleese, Paul Simon, Leonard Cohen og mange flere. Listen er både imponerende og alenlang. Se hele listen her.

Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og plustur på rejseplanen.dk