Gå til indhold
©  Foto:

Restaurant Fusion - Venue

Med en konferencereception eller gallamiddag i Restaurant Fusions smukke omgivelser er du sikret en gourmetoplevelse, der forkæler både synet og ikke mindst smagssansen

Restaurantens navn refererer til fusionen mellem det franske og asiatiske køkken, hvor friske, primært danske og asiatiske råvarer, skaber grobund for nyskabende kreationer. På Restaurant Fusion vil du opleve nyfortolkede kreationer, som giver dig en helt ny oplevelse, ligesom restaurantens luksuriøse og åbne rammer skaber fantastisk rum for eksklusive madoplevelser.

Restaurantens store glaspartier giver den smukkeste panoramaudsigt over Limfjorden, ligesom de giver et smukt lysindfald over restaurantens brune trægulve og sort-hvide designmøbler, hvor du har mulighed for at sidde og nyde smagsoplevelsen fra et af Aalborgs fineste køkkener. Fusion emmer af hygge og her bliver der kredset om gæsterne – det er vigtigt for restaurantens team at give kunderne en oplevelse i særklasse, som de vil huske længe og derfor er gæsteservice et signifikant element for restauranten.

Med en konferencereception eller gallamiddag i Restaurant Fusions smukke omgivelser er du sikret en gourmetoplevelse der forkæler både synet og ikke mindst smagssansen. Gallamiddagens menu bliver skræddersyet efter dine ønsker og gæsternes behov. FUSION får retterne til at passe til anledningen og sætter den rette stemning med en passende vinmenu til at komplimentere maden.

Restaurant Fusion har desuden en eksklusiv lounge, hvor du til en uformel komsammen med de øvrige konferencedeltagere kan nyde et glas champagne eller en klassisk cocktail med hjemmelavede snacks til.

Yderligere oplysninger her

Mød os her: