Enjoy Nordjylland

Lyden af Nibe

UDSOLGT - Nibe Festival præsenterer "Lyden af Nibe".

Nibe Festival glæder sig simpelthen så meget til at invitere dig til LYDEN AF NIBE i dagene 1.-4. juli 2021. Det bliver fire, skønne dage med live musik fra allerøverste hylde. De har nemlig samlet et vanvittigt program til dig med nogle af Danmarks bedste kunstnere, der glæder sig til at komme ud at spille LIVE igen.

Det er svært at få armene ned, når man taler om musikprogrammet, som Nibe Festival glæder sig til at forsøde din sommer med.

HVOR

Festivalens normale rammer er voldsomt intime og hyggelige, og det videreføres til LYDEN AF NIBE. Men Skalskoven fredes, til man kan lave det fulde udrul i 2022. Rammerne til LYDEN AF NIBE bliver dog lige så smukke, på en anden måde, på plænen mellem festivalens HQ og den spejlblanke og smukke Limfjord.

Adressen er Industrivej 5, 9240 Nibe.

HVORDAN

Koncerten er med stående publikum i en overdækket arena med masser af god stemning og loungeområder til afslapning. Her er også mulighed for at sætte sig ned. Nibe Festival sørger selvfølgelig for, at du hverken sulter eller tørster.

HVORNÅR

LYDEN AF NIBE bliver afholdt i dagene 1. – 4. juli 2021. Det foregår over fire dage med 5-6 koncerter hver eneste dag.

PROGRAMMET

Torsdag
Kl. 14.00: Phlake (AKUSTISK)
Kl. 15.45: Clara
Kl. 17.30: Magtens Korridorer
Kl. 19.30: Jung
Kl. 21.30: TV-2

Fredag
Kl. 14.00: Christopher (AKUSTISK)
Kl. 15.30: Medina (AKUSTISK)
Kl. 17.15: Jonah Blacksmith Trio
Kl. 19.15: Scarlet Pleasure
Kl. 21.15: Carpark North

Lørdag
Kl. 13.30: Queen Machine
Kl. 15.30: Lars Lilholt Band
Kl. 17.30: Michael Falch (AKUSTISK)
Kl. 19.30: Hugorm
Kl. 21.15: Alphabeat

Søndag
Kl. 13.30: Hans Philip
Kl. 15.15: Icekiid
Kl. 16.30: Tessa
Kl. 18.00: Artigeardit
Kl. 19.30: Emil Lange
Kl. 21.00: Suspekt

PRIS

Dagsbilletterne koster 580,- ex. billetgebyr. Der bliver kun solgt 1.000 til hver dag, så du skal ikke vente for længe med at købe din billet.
OBS: Billetterne blev revet væk og er nu udsolgt. Vi ønsker alle en god koncert.