
Kunstens fødselsdag – fri entré, kage og fejring
Vær med, når vi fejrer Danmarks smukkeste kunstmuseum! Med fri entré for alle, gratis fødselsdagskage og kreative aktiviteter.
For at deltage i Kunstens fødselsdag skal du tilmelde dig og evt. ledsager via denne formular: https://airtable.com/app1eijIr68nC.../pagDoovDM4jEOYuc6/form.
Din tilmelding gælder hele dagen. Når du tilmelder dig, skriver du dig samtidig op til vores nyhedsbrev, hvis du ikke allerede modtager det – og når du tjekker ind, deltager du i konkurrencen om flotte kunstplakater og årskort til Klub Kunsten + Utzon.
Kunstens fødselsdag er for alle uanset om du er 2 eller 100 år, garvet museumsgæst eller ny og nysgerrig. Er det allerførste gang du besøger Kunsten, lover vi at tage ekstra godt imod dig!
I løbet af dagen kan du besøge det kreative værksted Kunst-Lab, komme på guidede ture i udstillingerne med Kunstens ansatte og tage på en dokumentarisk tidsrejse, når vi viser film i auditoriet.
Programmet for dagen opdateres løbende. Læs det fulde program her: https://kunsten.dk/kunstens-foedselsdag-fri-entre-gratis...
Praktisk information:
- Der er fri entré hele dagen, men du skal tilmelde dig, også gerne selvom du er årskortholder. På den måde ved vi nogenlunde hvor meget kage, vi skal bage.
- Vi uddeler gratis kage i forhallen fra kl. 10.30 og så længe det haves.
- Der er bobler til alle spisende aftengæster i Brasserie Kunsten. Boblerne kan ikke byttes til en anden drikkevare.
- Aktivitets-programmet er gratis at deltage i. Der kan reserveres plads til visse aktiviteter i museets information på selve dagen, mens andre aktiviteter er drop-in.