skip_to_main_content

Heino Hansen’s Første Comedy Show

Skråen i Aalborg får i 2021 fornemt besøg af en af comedy scenens mest talentfulde komikere. Dette sker når den enestående Heino Hansen lægger vejen forbi med showet ’Heino Hansen’s Første Comedy Show’.

Gennem sin karriere har Heino Hansen gjort sig bemærket og landskendt med hans skarpe vendinger, skønne personlighed, skæve smil og ikke mindst som deltager i det populære Tv-program ’Stormester’. Men nu er det tid til, at han skal stå på egne ben, og dette sker når han til februar drager på en landsdækkende turné.

For selvom Heino Hansen debuterede som standupkomiker tilbage for tolv år siden, er 2021 året for hans første klassiske show med titlen ’Heino Hansen’s Første Comedy Show’. Til dette show kan du som publikum se frem til en aften, hvor Heino Hansen vil tage dig med tilbage i tiden og give et underholdende indblik i hvordan og hvornår, han vidste at comedy var hans vej.

Info om COVID-19

Skråen tager situationen alvorligt og gæstens sikkerhed og tryghed er i højsædet. Læs mere om hvilke forholdsregler Skråen tager på deres hjemmeside.

Læs mere om ’Heino Hansen’s Første Comedy Show’ på Skråen i Aalborg…