Gå til indhold
Hjørne af fodbold bane

Her kan du se VM på storskærm

Foto: congerdesign fra Pixabay

Fodboldfeberen er over os, og der er kun få dage til, at VM-slutrunden fløjtes i gang. Og selvom der er mørkt uden for, og julehyggen truer med at holde folk inden døre, så skal de fodboldgale nordjyder stadig have mulighed for at komme ud at følge de danske drenge i selskab med andre fans

Hvis du er til fodbold og fællesskab, guider vi dig her til, hvor du finder de store fodboldfester i det nordjyske.

Se fodbold på Joakim Mæhles hjemmebane - Østervrå Hallen

Kom og støt de danske drenge på Joakim Mæhles hjemmebane i Østervrå, når Danmark møder Frankrig den 26. november.

Kampen spilles kl. 17, men festen starter allerede kl. 14.00 og fortsætter, efter Danmark har banket de franske verdensmestre.

Der er gratis ansigtsmaling og mulighed for at købe pølser, drikkevarer, snacks mm. Alle er velkomne. Der er fri entré og plads til 600 mennesker.

Se mere her

Gigantium

Hyundai Fanzone inviterer indenfor til storskærmsfodbold i Gigantium, Aalborg. Når VM i fodbold fløjtes i gang lige om lidt, og Danmarks Drenge indtager banen i de røde/hvide farver kan du sammen med 5.000 nordjyske roligans se alle Danmarks kampe. Arenaen åbner tre timer før kampstart, og billetter kan hentes onsdag den 9. november fra kl. 10.00

Se mere her

Brønderslev Hallen

Her kan du se Danmark – Frankrig på storskærm lørdag den 26. november kl. 17.00.

Der er gratis adgang i Brønderslev Hallen – så kom og vær med til at lave en fantastisk stemning.

Der vil selvfølgelig være mulighed for at købe kolde drikkevarer og snacks.

Se mere her

Aalborg Streetfood

Aalborg Streetfood havde stor succes med deres storskærmsarrangementer under EM forrige år. De gentager succesen - nu bare inden for i varmen. De viser Danmarks tre åbningskampe tirsdag den 22. november, lørdag den 26. november og onsdag den 30. november.

Du får gratis adgang til alle kampene, og flere af boderne vil også være åbne, så du kan købe mad og drikkevarer.

Se mere her

Studenterhuset Aalborg

Studenterhuset byder indenfor til VM-fodbold. De viser selvfølgelig Danmarks kampe den 22., 26., og 30. november, men hvis du ikke kan få nok af fodbold, vil du også kunne se en lang række andre VM-kampe hos dem.

Caféen er åben til alle kampe, så der er garanti for kolde fadøl og god stemning. Det er desuden tilladt at medbringe sin egen mad.

Se mere her

Listen over steder man kan se VM bliver løbende opdateret. Kender du til et storskærmsarrangement der er offentligt tilgængelig, er du velkommen til at kontakte os på: info@destination-nord.dk

Mød os her: