Gå til indhold
Aalborg Convention Bureau
Musikkens Hus i Aalborg / thomasbroen.dk
Foto: thomasbroen.dk

Aalborg – et kulturmekka midt i Nordjylland

Lad kulturmekkaet Aalborg danne rammen om din næste nationale eller internationale konference, kongres eller møde. Med udviklingen fra slidt industriby til en pulserende lille storby er Aalborg en attraktiv konferenceby, der med stort fokus på bæredygtighed og unikke rammer byder dig og dine gæster velkommen.

Derfor skal du holde din kongres i Aalborg

Det er oplagt at placere dit næste møde i Aalborg. Byen er en af landets mest tilgængelige med både fly, bil, tog og bus, og Aalborg er også byen, hvor man føler sig allermest velkommen.

Aalborg Lufthavn - KLM fly

35 minutter fra CPH - og 65 fra AMS

Din næste konference eller møde i Aalborg er ikke længere væk end en kort flyvetur fra store lufthavne som bl.a. København og Amsterdam. Med flere daglige forbindelser til flere store knudepunkter kommer dine konferencegæster let til Aalborg – og når de lander, er der kun 10 minutter til Aalborg midtby, hvor alt er inden for gåafstand. Kommer dine gæster med tog, står de af midt i Aalborg og kan herfra gå til deres hotel eller konferencested.

Aalborg Kongres og Kultur Center

Mødesteder i verdensklasse

En bred variation af traditionelle og mere utraditionelle mødesteder samt et konferencecenter i verdensklasse gør Aalborg til det oplagte sted at afholde konferencer og møder. Et væld af unikke mødesteder giver dig mulighed for at afholde konference i spændende og inspirerende omgivelser. Mødestederne ligger i gåafstand fra Aalborgs mere end 1500 hotelværelser, gastronomiske og kulturelle oplevelser og meget andet, så dine konferencegæster kommer ikke til at kede sig i Aalborg. Se liste med alle mødesteder i Aalborg.

AAU University Campus

Foto:Destination NORD

Aalborg Universitet – et femstjernet universitet

Aalborg Universitet er anerkendt for sin problembaserede læringsmodel af universiteter, forskere og studerende i både ind- og udland, og universitetet stryger opad på de internationale rankinglister over universiteter i verden. Med tildelingen af fem stjerner i QS Stars Rating Systems™, ligger Aalborg Universitet på niveau med internationalt anerkendte universiteter som Harvard, Oxford, Cambridge og Stanford. 

Aalborg Toldbod Plads

Foto:Michael Damsgaard

I Aalborg kan du gå til alt

Fordelen ved en lille storby er, at alt er i gåafstand! I Aalborg er der ikke langt fra hotel til konferencested og videre til reception eller middag på en af byens lækre restaurationer. Mellem konferenceaktiviteterne kan du nyde en slentretur igennem byens gader, koble af i en af byens mange grønne oaser eller opleve den flotte havnefront. Skal det gå stærkt, kommer du hurtigt, sjovt og grønt rundt på en af byens mange by-cykler. Læs mere om korte afstande i Aalborg.

Vor Frue Kirke

Foto: Lasse Bruhn / Koebenhavnsk

Hele Aalborg byder velkommen

Aalborg er en stemningsfuld by og her møder du nogle af de lykkeligste mennesker i verden. De møder dig og dine gæster med et lunt glimt i øjet og en afslappet fremtoning, der smitter af på alle i deres omgivelser. Aalborgenserne er gode til hygge og nyder de skønne omgivelser og oplevelser i byen til fulde… måske det er derfor, at Aalborgenserne flere gange er blevet kåret til Europas lykkeligste borgere.

Mød os her: