© Foto:
Slagter Munch
Hvad enten du bor i Skagen eller blot holder ferie på dette dejlige sted, hører et besøg hos Slagter Munch med til den gode madoplevelse.
Gennem mere end 100 år er her produceret fødevarer på bedste håndværksmæssige måde og det er ikke uden grund, at Slagter Munchs røgerivarer og delikatesser er kendt i det ganske land.
Pølser, skinker og pålæg fremstilles af Slagter Munch efter opskrifter som er holdt i hævd gennem traditioner hvor farve- og fyldstoffer selvfølgelig ikke indgår og kun de bedste råvarer bruges.
Slagter Jens Munch har endvidere udviklet Skagen Skinken som det tager et år at producere og som allerede nu er kendt som Den Originale Skagen Skinke.