Skagens gårdbutik v/Roligheden
Skagens gårdbutik er en lille træhytte, der gemmer sig på Skovbrynet 38 i Skagen.
Her finder du friske grøntsager, grønt og blomster dyrket ved håndkraft på økologisk vis mindre end en halv time fra Skagen. Der er høflig selvbetjening i butikken, der holder åbent alle dage - på nær, når den er lukket ned for vinteren. Det er Roligheden, et lille lokalt landbrug, der dyrker alle råvarer, som du finder i butikken. Nogle gange er der enkelte råvarer fra andre lokale producenter i butikken - i så fald vil det være tydeligt oplyst. Rikke og Josef, der står bag Roligheden, lejer et stykke mark i nærheden af Tuen, hvor de dyrker råvarerne. Marken er desværre ikke åben for besøgende, men de søger efter et større sted, hvor de kan udfolde deres mange visioner, der blandt andet inkluderer en gårdbutik på stedet, 'pluk selv'-jordbær, -blomster og -andre bær, rundvisninger og 'selv høst'-dage.
Du kan følge både Roligheden og Skagens gårdbutik på de sociale medier