Restaurant Fusion
I smukke rammer lige ud til Limfjorden ligger Restaurant Fusion, som byder på kulinarisk inspiration fra det europæiske og asiatiske køkken. Her er det helhedsoplevelsen, der er i fokus.
Hos Restaurant Fusion er ambitionen hele tiden at søge efter ny inspiration til fornyelse og udvikling af menuen. Anvendelsen af de bedste og mest friske råvarer, primært danske og asiatiske, samt tilberedning i særklasse, fører til ren forkælelse for både synet og smagssansen. Her kan du opleve nyfortolkede kreationer, der sammen med de luksuriøse og åbne rammer skaber et fantastisk rum for de eksklusive madoplevelser.
Et kulinarisk eventyr
Menukortet hos Restaurant Fusion spænder vidt, og der er dermed lagt op til et kulinarisk eventyr. Her kan du nyde menu fusion, der skifter hver måned, deres overdådige sushi og lækre retter fra deres a la carte. Har du mere lyst til en lettere forfriskning eller en skøn drink, anbefales Fusions eksklusive lounge. Her er de perfekte rammer til at nyde et glas champagne eller en cocktail.
Omakase – Gastronomi i særklasse
Som noget helt specielt tilbyder Restaurant Fusion også konceptet Omakase – et koncept der giver dig mulighed for at få en helt unik gastronomisk oplevelse. Helt enkelt betyder det, at du giver kokken kreativ frihed, og dermed lader kokken bestemme hvad menuen denne aften står på. Serveringen består af 23-25 retter hvor hovedelementet er havet. Dette betyder også, at du blandt andet vil blive præsenteret for de kvaliteter der findes i det danske farvand.
Som en ekstra bonus vil du kunne følge udviklingen af menuen på tætteste hold, da du sidder i baren, og dermed kan se maden blive tilberedt lige på den anden side.
Events og arrangementer
Hos Restaurant Fusion er der altid spændende events på programmet, og der er mange forskellige tiltag som f.eks. vinsmagninger med udsøgte småretter, kulinariske oplevelser i ferier samt julearrangementer i november og december måned. Dette betyder også, at der her er mulighed for en anderledes gaveidé eller bare en dejlig og hyggelig aften i godt selskab.
Ønsker du i stedet at afholde et større arrangement i restauranten, er dette også en mulighed. Her er der både plads til konferencer med op til 300 mennesker, private fester med fantastisk mad og cocktails i selve restauranten eller selskabslokalet, samt catering ud af huset.
Læs mere om Restaurant Fusion i Aalborg…